Nyheder
 
 

Nyt om dansk lystfiskeri

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVS) har en pressetjeneste, der formidler viden og problemstillinger udadtil. Pressecentret varetager kontakten til TV, radio og de skrevne medier samt udsender relevante pressemeddelelser, som berører det rekreative fiskeri. DVS har styr på fiskesportens historiske rødder, vil akkumulere mest mulig viden om emnet, har fingeren på pulsen samt søger proaktivt sportsfiskeriet udbredt til flest mulige danskere i flest mulige aldersklasser.

Yderligere oplysninger kan fås fra Steen Ulnits, der kan kontaktes på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.




Trussel om nye og flere havbrug


Regeringen er ude på dybt vand med sit seneste forslag om at ændre loven om miljøbeskyttelse og åbne op for nye havbrug.

Konkret foreslås blandt andet to nye havbrug i Kattegat uden for Djursland i Jylland. Anlæggene vil belaste naturen i havet voldsomt, fordi store mængder kvælstof og fosfor, foder, kobber og medicinrester sendes direkte ud i Kattegats kystnære områder.

Regeringen håber, at anlæggelse af muslinge- og tanganlæg kan kompensere for havbrugenes forurening. Men der findes i dag ikke anlæg, der driftsikkert og effektivt kan rense op, så det matcher forureningen fra havbaseret produktion af fisk.

- Vi har brugt og bruger stadig milliarder af skattekroner på at fjerne kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrug for at opnå et godt marint miljø. Alligevel satser regeringen på en produktion, der tillader virksomheder at hælde kvælstof og fosfor direkte i havet.

- Det er at sætte borgernes indsatser gennem årtier over styr. Det er dumt og unødvendigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Lovforslaget er en følge af den omstridte fødevare- og landbrugspakke, hvor der blev opereret med et miljømæssigt råderum.

Det står i skarp kontrast til, at der ud for Djursland i et kystvand, der anses for strømfyldt, årligt forekommer iltsvind. Her vil to af tre ansøgte nye havbrug forurene med det, der svarer til at udlede urenset spildevand fra 100.000 personer.

- Vi mener, at lovændringen og nye havbrug er på kollisionskurs med principperne i EU’s vandrammedirektiv om ikke-forringelse, rensning ved kilden og forureneren betaler.

- Vi mener, at lovændringen også kolliderer med det internationale og forpligtende samarbejde, som Danmark indgår i omkring beskyttelse af Østersøen via Helcom-samarbejdet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun håber dog, at politikerne vil besinde sig om ikke andet, så når de ser den massive lokale modstand, der er mod projekterne.

Danmarks Naturfredningsforening peger på, at regeringen bør satse på bæredygtig akvakultur, der er lukkede og recirkulerende landbaserede brug.

Her er der styr på både fodring, medicinering og udledning - og Danmark er førende inden for dette felt.

- Regeringens udspil sættes yderligere i relief af, at skatteyderne netop har betalt 1,6 mia. kr. for at fjerne 1.200 tons kvælstof fra landbruget. Med udspillet om havbrug forærer de kvit og frit nogle få private havbrug en gratis udledning af blandt andet 800 tons kvælstof.

Den regning sendes i første omgang til naturen, men skatteyderne kommer på sigt til at samle den regning op også, advarer Ella Maria Bisschop-Larsen.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


7. februar 2017




Kemisk rensning af Nordborg Sø


Regeringen påtænker en kemisk rensning af flere forurenede danske søer, så disse hurtigt kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Det er en omdiskuteret metode, som i bedste fald er en symptombehandling, der ikke fjerner det reelle problem – udledningen af fosfor til søen. I værste fald kan den være direkte skadelig for fiskebestanden.

Tilbage i 2006 besluttede Nordborg Kommune på Als, at den stærkt forurenede Nordborg Sø skulle restaureres. Den skulle kemisk renses med aluminiumklorid, som fælder den forsfor, der gør søvandet til en grøn algesuppe i sommerhalvåret.

Intentionerne var gode, og der blev brugt millioner på projektet. Desværre var resultaterne noget mere tvivlsomme. Således kæntrede en pram fyldt med det ætsende aluminiumklorid, der skulle have været spredt ud i hele søen i stærkt fortyndet form. Nu nåede det i stedet ud i søvandet i stærkt koncentreret form.

Umiddelbart sås ingen skader, men året efter oplevede man en udbredt karpedød i hele søen. Det vides ikke, om der er en sammenhæng. Læs hele historien her:

http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


7. februar 2017




Vestjyske laks til Rhinen


Her i livet går tingene ofte begge veje. Således er det en kendsgerning, at importerede tyske bævere nu befolker vestjyske vandløb. Og at importerede vestjyske laks nu også genbefolker de tyske floder.

I mere end ti år har Danmarks Center for Vildlaks nemlig eksporteret vestjyske laks til tyskerne. Det fortæller direktør i Danmarks Center for Vildlaks Gert Holdensgaard til DR.dk:

- Det betyder, at vi har et betydeligt større kundegrundlag, end vi ellers ville have. Så tyskerne er jo med til at lave en god forretning for os, siger han.

Dermed er de tyske penge med til at sikre laks i vandløb som Skjern Å, Storåen, Gudenåen og Ribe Å. Laksen var ellers uddød i de store tyske floder Elben, Rhinen og Weser, som nu får hjælp af danske laks.

- Ud fra det faglige princip, at det er nabovandløbene, som man bruger til at introducere materialet med, så er de danske vandløb det, der er tættest på de tyske floder, siger Gert Holdensgaard.

Indtil videre går det stærkt fremad med at få laksen til at genindtage visse bifloder til Elben og Rhinen.

- Hvis det lykkes, så er det jo fint at have været grundlaget for det, slutter Gert Holdensgaard.

Eftersom Elben udspringer helt inde i Tjekkiet, er der danske laksegener i de laks, der allerede er fanget på den anden side af den tjekkiske grænse. Også i det sydlige Tyskland øst for Köln svømmer laks med danske gener rundt i bifloden Sieg, som løber ud i Rhinen.

DCV i Randers hidtil har solgt overskuddet af den yngelproduktion, der er kommet ud af hvert år at elfiske 80 gydemodne laks i Storå og producere 20.000 1-års laks.

Det er således Storå-laks, der nu er i færd med at befolke Rhinen. Af samme stamme som den 141 cm lange rekordfisk fra 2016!


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


7. januar 2017




Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 


I 70 år har der været udsat laks i Storå, men en målrettet indsats for at ophjælpe den vilde bestand betyder, at laksen nu forventes at kunne klare sig selv.

Bestanden af laks i den Vestjydske Storå, som er Danmarks næstlængste vandløb, skal fra foråret 2017 klare sig uden udsætning af opdrættede laks. Der har været arbejdet med opdræt og udsætning af laks i Storå i mere end 70 år og dermed ophører en lang tradition.

Processen med at udfase udsætning af opdrættede laks blev startet allerede i 2014, hvor der blev sat ½-års laks ud for sidste gang i tilløb til Storå. I 2015 og 2016 blev der kun udsat 1-års laks i hovedløbet, og det er nu planlagt, at den sidste udsætning af 1-års laks skal foregå i foråret 2017.

Laksebestanden har været i kraftig fremgang i de senere år, hvor der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder for laks i mange tilløb nedenfor Holstebro, og hvor der er indført reguleringer af fiskeriet i Storå og Nissum Fjord, som åen løber ud i.

Derfor er der nu grundlag for at indstille udsætningerne af laks med henblik på, at undersøge om bestanden kan klare sig selv.

I 2016 er de totale indrapporterede laksefangster fra lystfiskeri i Storå det højeste registrerede nogensinde. De obligatoriske indrapporteringer viser, at der pr. 1. september 2016 er indrapporteret fangst af 1.042 laks, og tallet bliver højere, idet fiskesæsonen først slutter 15. oktober. I samme periode var der i 2015 kun indrapporteret fangst af ca. 400 laks.

I 2015 viste DTU Aquas bestandsanalyser, at den samlede opgang af laks i Storå var på omkring 5.800 laks. Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.400 og 1.350 laks. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse, at bestanden kun var på 166 laks.

Bestanden er således mangedoblet siden 2003 og firdoblet fra 2010 til 2015, og det store antal stangfangede laks i 2016 giver grundlag for at formode, at bestanden er vokset yderligere siden 2015.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


21. september 2016




Projekt Svejstrup Bæk


I takt med, at de store vandløb reguleres og oprenses, får de små vandløb større og større betydning som producenter af vilde ørreder. Da GudenåCentralen fik stemmet Gudenåen op til den kunstige Tange Sø, uddøde laksebestanden få år efter. Havørredbestanden blev kun halveret. Den havde nemlig halvdelen af sine naturlige gydepladser i de små tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø.

Sidste efterår fik vi så langt om længe sat tal på, hvad et vandløb i “god økologisk tilstand” skal kunne producere, hvis det skal leve op til EU’s vandrammedirektiv fra 2000. Dansk Videncenter for Sportsfiskeri kiggede efterfølgende nærmere på, hvordan det står til med et af de potentielt fineste tilløb til Gudenåen, nemlig den lille Svejstrup Bæk, som løber gennem den populære Doktorpark inden sit udløb i Gudenåen ved Randers Naturcenter.

Trods et stort naturligt potentiale lever Svejstrup Bæk desværre ikke op til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv. Derfor travede vi to mand hele vandløbet igennem. Fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og kommenteret.

Det kom der er stort projektforslag ud af, som kort før jul blev præsenteret for en udvalgt skare af politikere, embedsmænd og fagskolelærere på Randers Produktionsskole. Du kan læse mere om dette spændende projekt andetsteds på denne side.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


  1. 28.april 2016




Nye stenrev på Als


Villum Fonden og Velux-Fonden har med en donation på knap 10,4 mio. kr. sikret arbejdet med at naturgenoprette stenrev omkring Als. Dermed kan Als Stenrev genetablere seks huledannende stenrev på placeringer, hvor der tidligere har været sådanne rev.

Næstformand i Als Stenrev, Mogens Dall, LandboSyd, forklarer i en pressemeddelelse, at projektet har masser af vindere og ingen tabere:

– Stenrev giver mulighed for plantevækst i havet, og planternes produktion af ilt betyder, at kvælstof fra havet ikke frigives. Stenrevsprojektet er et aktiv for hele byen og området, og donationen er en fornem anerkendelse af en stor frivillig indsats, siger Mogens Dall.

Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at stenrev er langt billigere end andre virkemidler, hvis målet er at reducere kvælstofudledningen. Dette trods udtalelser fra tidligere miljøminister Ida Auken om, at stenrevene ikke er medvirkende til at fjerne kvælstof, som landbruget gerne så det. Landbruget har tidligere selv foreslået, at der bruges opsamlede marksten til formålet. Dem har man jo rigeligt af.

Det er vigtigt at naturgenoprette stenrevene i farvandene omkring Danmark, lyder det nu fra en lokal politiker:

– Stenrevene giver liv i havet og bliver til stor glæde for alle her i område, siger Aase Nyegaard, der er formand for Als Stenrev og viceborgmester i Sønderborg kommune.

Fem stenrev placeres i farvandene omkring Als. Desuden giver et lavvandet formidlingsrev, som placeres ved Sønderborg Strand, mulighed for skoleelever, studerende og danske og udenlandske turister få mulighed for at dykke ned til et stenrev og opleve det på nærmeste hold samt hente information om, hvad et stenrev er, og hvad det betyder for natur og miljø i farvandene.

Undervandsjægerne plejer at være de første til at rykke ind på nye rev og stensætninger. De kan rydde godt op i fiskebestanden med deres harpuner, og UV-jagt bør derfor forbydes på alle nye rev, hvis disse skal have en chance for at etablere sig.

Desuden giver donationen mulighed for at gennemføre følgeforskning vedrørende projektets effekt på havmiljøet, ligesom den omfatter udgifter til blandt andet formidling og informationsmateriale.

Ud over midler fra de to fonde har Als Stenrev fået en bevilling fra BHJ Fonden på 100.000 kr. til etableringen af formidlingsrevet i Sønderborg.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


14. januar 2016




Tikkende bombe under fiskeplejen


Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der selv er aktiv landmand, har lagt en bombe under den moderne fiskepleje. Her fokuserer man i dag på, at fiskene i videst muligt omfang skal kunne reproducere sig selv naturligt. At udsætning af opdrættede fisk kun skal finde sted, hvor gydeforholdene ikke er optimale og bestanden derfor ikke kan klare sig selv.

Nu foreslår Eva Kjer Hansen så, at de beskyttende randzoner langs vandløbene helt skal sløjfes, så der kan pløjes, plantes og sprøjtes helt ud til kanten. Hun foreslår også, at 56.000 km af vore i alt 75.000 km vandløb skrives ud af vandområdeplanerne. De vil herefter kunne behandles alene ud fra afvandingsinteresser.

45.000 km af disse vil ifølge Danmarks Naturfredningsforening kunne rørlægges, udrettes, uddybes og grødeslås helt uden hensyn til dyr og planter i dem. Udelukkende for at tilgodese det hårdhændede danske industrilandbrug. Disse vandløb vil i så fald ikke længere være fysisk beskyttet af hverken naturbeskyttelsesloven eller miljøbeskyttelsesloven.

En meget stor del af disse totalt ubeskyttede vandløb er netop småbække, som vore ørreder benytter til at gyde i. Som i dag leverer langt flere naturligt producerede ørreder, end de gjorde for blot få årtier siden. Takket være retablering og etablering af nye gydebanker som erstatning for dem, der gennem årene er blevet udraderet ved rørlægning, udretning og oprensning.

Gennem de seneste to årtier er den naturlige produktion af ørredyngel derfor vokset med hele 30% – til stor glæde for både fisk, fiskere og fisketurister. I den forbindelse må man ikke glemme, at dansk lystfiskeri i dag omsætter for knap 3 milliarder kroner årligt.

Dette tal stammer pudsigt nok fra en undersøgelse, som blev iværksat tilbage i 2010 – af selvsamme Eva Kjer Hansen, der med sine vandområdeplaner nu truer med at trække tæppet væk under denne lukrative del af dansk turistindustri.

Altsammen af hensyn til et hensygnende, utidsvarende og selvforskyldt forgældet dansk industrilandbrug med hang til overgødskning og overdreven brug af sprøjtemidler.

Forstå det, hvem der kan. Det er tydeligt, at ministeren endnu ikke rigtig har forstået, at hun ikke kun er minister for landbruget, men også for miljøet.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


19. september 2015




Brakvandsgedder fredet


Danmarks strategiske placering midt mellem den ferske Østersø og den salte Nordsø giver mulighed for helt specielle fiskebestande - heriblandt brakvandsgedder. Der er tale om almindelige gedder, som fødes i ferskvand, men vandrer ud og vokser op i det næringsrige brakvand, der omgiver Sydsjælland. Således er der periodisk gode bestande af brakvandsgedder i blandt andet Bøgestrømmen, Præstø Fjord og Stege Nor.

Uheldigvis sker der tidsvis indstrømning af saltvand nordfra, hvilket senest var tilfældet op til Jul sidste år. Da strømmede rekordstore mængder saltvand ind gennem sunde og bælter, inden det blandede sig med det ferske vand i Østersøen.

Gedderne kan ikke tåle det salte vand og fortrækker derfor - hvis de har mulighed for det. Har de ikke det, og fanges de i en saltlomme, da dør de helt enkelt. Man siger da, at gedderne bliver “saltslået” - et begreb, som kendes langt tilbage i historien. De danske brakvandsgedder er således en ganske flygtig ressurse, der kommer og går.

Nu har fødevareminister Dan Jørgensen besluttet, at de pressede danske brakvandsgedder skal fredes - forsøgsvis i en 5-årig periode. I en glad og dugfrisk pressemeddelelse fra fødevareministeren lyder det således:


- Lystfiskeri efter gedder er meget populært ved Sydsjællands kyster, og turister kommer gerne langvejs fra for at fange store gedder. Med dette tiltag har jeg opfyldt et brændende ønske blandt lystfiskere i ind- og udland.


Dan Jørgensens nye fredning medfører restriktioner for fiskeriet på Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved  Nor og Fane Fjord. Her vil det nemlig fremover være forbudt at hjemtage gedder og fiske med monofile nedgarn i perioden 1. februar til 31. maj. De pågældende lokaliteter er udvalgt, da de er vigtige opvækstområder for de sydsjællandske brakvandsgedder.

Det er dog tilladt at fiske efter og fange gedder de pågældende steder, hvis blot man bruger stang og line. Fangede gedder skal genudsættes. Skulle nogen have lyst til at tage en fanget brakvandsgedde med hjem - de smager trods alt bedre end normale søgedder - er de i den 5-årige fredningsperiode nødsaget til at fiske uden for de nævnte områder.

Den fulde ordlyd og de nærmere detaljer kan findes i “Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn”.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


13. marts 2015




Det sølvblanke guld i Skjernå


Skjernå er Danmarks nationale laksevand. Det var herfra, rekordlaksen på 26,5 kg kom i 1954 - få år før åen blev reguleret af Hedesleskabet. Man troede, at Skjernå-laksen herefter var uddød, men en lille stamme bestod, og den har i dag vokset sig stor og stærk. Samtidig vedtog et enigt Folketing i 1986, at Skjernå skulle lægges tilbage til det oprindelige leje. Det skete i 2002  og kostede den nette sum af 280 millioner skattekroner.

Nu har DTU Aqua så i samarbejde med Cowi udarbejdet en rapport over det nye laksefiskeri i  Danmarks vandrigeste å, der i dag har en årlig lakseopgang, som ikke længere måles i hundreder, men tusinder af laks. - Hvor mange bruger åen, hvor meget fanger de, og hvor meget betyder de for lokaløkonomien?

Rapporten tager sit udgangspunkt i 2013 sæsonen, hvor opgangen lå i omegnen af 4.000 laks. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 3.700 lystfiskere, som det år besøgte Skjernå. Godt 750 lystfiskere deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen. Her følger nogle interessante nøgletal fra DTU Aqua rapport nr. 287-2014:


Sæsonen er 16. april - 15. oktober.

Der blev i 2013 fisket i godt 26.000 fiskedage.

Skjernå blev i 2013 besøgt af godt 3.700 fiskere.

Den gennemsnitlige fisker gæster åen 7 dage om året.

70% var fluefiskere, 28% spinnefiskere og 2% medefiskere.

Knap 80% af fiskerne er mellem 40 og 70 år.

Kun 4% af fiskerne er under 30 år.

Kun 1,5% er kvinder.


Brugerne af laksefiskeriet i Skjernå domineres således af fluefiskere, der aldersmæssigt ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. Til gengæld ligger andelen af laksefiskende kvinder en hel del under landsgennemsnittet.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


4. november 2014




Tørre tal, der tæller


Økonomien bag ovenstående tal fra laksefiskeriet i Skjernå er nok så interessant i disse dage, hvor fisketurisme og indtægter herfra pludselig er blevet et buzz word i turistkredse og på de bonede gulve. Hvor man er begyndt at tage de afledte skattekroner og arbejdspladser mere alvorligt end nogensinde tidligere. Her kommer rapportens benhårde nøgletal:


Gennemsnitsforbruget per Skjernå-fisker er 7.345,- kroner om året.

Det er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet for alle danske lystfiskere.

34% går til indkøb af fiskegrej, 29% til transport og 19% til forplejning.

Rapporten estimerer, at 53,5% af forbruget sker lokalt ved Skjernå.


Dette forbrug skaber 6,2 arbejdspladser lokalt,

giver en årlig lokal værditilvækst på 6,8 millioner kroner

og skaber et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kroner.


Rapporten konkluderer, at der er endog meget gode muligheder for at videreudvikle dette fiskeri, dersom det lykkes at øge lakseopgangen i Skjernå. Undersøgelsen viser nemlig, at mange af de gæstende laksefiskere er villlige til at betale mere for fiskeriet, hvis blot der kommer flere laks i åen.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


4. november 2014




Fordelingen af fiskerne


DTU Aqua rapport nr. 287-2014 om laksefiskeriet i Skjernå konkluderer som nævnt ovenfor, at der er endog meget gode muligheder for at udvikle dette fiskeri, dersom det lykkes at øge lakseopgangen i Skjernå.

Den høje gennemsnitsalder for de besøgende laksefiskere skaber dog lidt frygt for den fremtidige rekruttering af nye fiskere til det vestjyske lakseparadis. Langt de fleste nuværende brugere af Skjernå er nemlig ældre, højtuddannede fluefiskere, hvor den gennemsnitlige danske lystfisker er en yngre og mindre veluddannet spinnefisker.

På landsplan er der godt fire gange så mange yngre lystfiskere som ved Skjern Å. Og næsten syv gange så mange kvinder. Rapporten konkluderer derfor, at brugerne af Skjernå ikke er repræsentative for det typiske danske lystfiskeri.

Geografisk repræsenterer de heller ikke Danmark, idet flere end 45% af fisketiden bruges af fiskere, som er bosat i lokalområdet - i Vestjylland - mens godt 20% stammer fra Nordjylland og Midtjylland. Tilsammen godt 65%. Små 10% stammer fra Region Syddanmark, som jo både tæller Sønderjylland og Fyn.

Kun 12% af fisketiden bruges af fiskere fra Sjælland, der ellers huser omkring 40% af landets fisketegnsløsere. Dette forhold er baggrunden for den overvejende sjællandske kritik af, at så forholdsmæssigt mange af de statslige fiskeplejemidler fra det obligatoriske fisketegn bruges til fiskepleje i Vestjylland - specielt med fokus på laks. Noget, kun de færreste sjællændere har glæde af. Rapportens tal understøtter således denne kritik.

De sidste 12% af fisketiden langs Skjernå bruges af fiskere bosat i udlandet. Hvilke lande der er tale om, fremgår desværre ikke af rapporten. Men man må formode, at en stor del stammer fra Tyskland, der jo ligger i bekvem køreafstand fra det vestjyske lakseparadis.

Rapporten konkluderer afslutningsvis, at der er tale om “et overvejende foreningsbaseret fiskeri med en administrativ overbygning i form af Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, som er en paraplyorganisation for bredejere, lystfiskerforeninger, konsortier og private udlejere”.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


4. november 2014




En flod vender tilbage


Vi har med skiftende intensitet diskuteret den danske vandkraft lige siden 1924, hvor Tangeværket opførtes og delte Gudenåen i to. Herefter kunne laks og havørreder ikke længere nå op til gydepladserne opstrøms Tange, hvilket blev fatalt for Gudenå-laksen. Dens sidste gydepladser lå nemlig opstrøms Tange - på bunden af den nu opstemmede Tange Sø.

Gudenå-laksen uddøde derfor få år senere. Helt og aldeles. Havørreden gik det lidt bedre. Den havde nemlig halvdelen af sine gydepladser nedstrøms Tange, hvorfor bestanden af havørreder "kun" halveredes med opførelsen af Tangeværket. Den mikroskopiske fisketrappe, som blev etableret af GudenåCentralen ved Tange, kom aldrig til at virke. Man gav den ikke tilstrækkeligt med vand.

Imens vi bare har snakket og snakket i lille Danmark, har de gjort noget ved det i det store udland - i USA. Her har man netop afsluttet bortsprængningen af to massive dæmninger ved den korte, men uhyre strømstærke Elwha River i staten Washington. En flod kendt for sine steelheads og kolossalt store stillehavslaks - kongelaks på mere end 40 kg. Kun så store fisk formåede at forcere de voldsomme strømfald.

Det er der kommet en hel film ud af - med titlen "Return of the River". Den vises i dag i Auditoriet på Højskolen på Kalø, hvor der er plads til 100 deltagere, som sidder godt i de skrånende bioggrafstole. Efter fremvisningen, der er intet mindre end en Europa-premiere, er der diskussion om vandkraft og engsøer i Danmark.

Dugfriske undersøgelser har vist, at havørredbestanden altid lider ubodelig skade ved anlæggelse af nye engsøer til fjernelse af kvælstof fra landbruget. 80-90% af den nedtrækkende ørredsmolt går nemlig tabt under passage af engsøen, hvor glubske gedder venter i baghold.

DTU Aqua har eftertfølgende konkluderet, at havørredbestanden efter etablering af af disse engsøer ikke længere formår at reproducere sig selv. Den må i respirator med udsætning af opdrættede fisk i al evighed. Et gigantisk spild af penge og et farvel til gode indtægter fra besøgende lystfiskere.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


2. oktober 2014




Garnrestriktioner på Odense Fjord


Så lykkedes det endelig - med fødselshjælp fra lokalpatrioterne Jacob Ellemann Jensen og fødevareminister Dan Jørgensen. Efter snart 25 års arbejde med at fjerne vandringshindringer i Odense Å og genskabe en sund havørredbestand, fik man endelig styr på det garnfiskeri, der havde bredt sig i takt med den forbedrede ørredbestand.

Alt fra politikere over lystfiskere og fritidsfiskere til turistorganisationer fik samlet kræfterne og sat kronen på det værk, som blev grundlagt med "Havørredeldorado Fyns Amt" tilbage i 1990 - med den fynske lokalpolitiker Jørgen Dan Petersen som initiativtager. Fødevareministeren kunne i dag præsentere en ny bekendtgørelse om fiskeriet i den lavvandede Odense Fjord, som betyder drastiske ændringer i brugen af faststående og selvfiskende redskaber.

Den seneste revision af bekendtgørelsen om fiskeri på Odense Fjord medfører nemlig, at der fremover kun må fiskes med ruser og specielle skrubbegarn med store masker i en stærkt begrænset periode fra maj til november. I perioden 1. december til 15. maj må der overhovedet ikke fiskes med garn i inderfjorden. Fra og med 16. maj til 30. november må der kun fiskes med stormaskede skrubbegarn, som kun sjældent fanger havørreder.

En anden glædelig nyhed er, at erhvervs- og bierhvervsfiskere fremover skal fiske efter de samme regler som fritidsfiskerne. Det vil sige, at de hver især max må sætte 3 gange 45 meter garn mod nu en ubegrænset. længde. Dette gælder dog ikke fiskeri med faststående bundredskaber. Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan ikke få dispensation til at fiske med flere redskaber.

En anden væsentlig nyhed er mindstemålet, der hæves til 45 cm for havørreder i Odense Fjord. Det skulle gerne give fiskene et ekstra år til at vokse sig større, inden de første gang vandrer tilbage til Odense Å for at gyde.

Efter Odense Fjord kommer turen til andre steder - med Bornholm og Nybøl Nor som de første, der også kommer til at nyde godt af de nye restriktioner. Der skal dog sættes ind med øget kontrol, hvis de nye bestemmelser skal kunne virke efter hensigten.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


5. marts 2014




Værdien af lystfiskeriet på Randers Fjord


Gudenåen er Danmarks længste vandløb, som tømmer sit ferske vand ud i det salte Kattegat ved Udbyhøj - for enden af landets længste, smalleste og strømstærkeste fjord.

Randers Fjord er stedet, hvor man første gang for alvor fik øjnene op for den såkaldte "flaskehals-effekt" - at fjordens specielle fysiske udformning gør fiskene ekstra sårbare over for fiskepres. Således er det mange steder muligt at afspærre så store og strategiske dele af fjorden, at vandrefiskene ikke kan slippe forbi. Siden Kong Frederik den Niendes tid har der således eksisteret særlige bestemmelser for fiskeriet på fjorden - i form af specielle fredningstider, mindstemål og andet.

Der kom øget fokus på Randers Fjord i forbindelse med genskabelsen af den Gudenå-laks, der blev udryddet med anlæggelsen af Tangeværket. Lokale lystfiskere var klar over, at der måtte sættes ind over for garnfiskeriet i den smalle fjord, hvis det skulle lykkes at genskabe en ny laksebestand og styrke den eksisterende bestand af havørreder.

Under mottoer som "Randers Fjord fri for garn" og "Laksen tilbage til Gudenåen" blev der kæmpet for færre garn i fjorden, som har et aldeles unikt vandmiljø - fra rent ferskvand inderst til rent saltvand yderst. Og med alle varianter ind imellem de to yderpunkter. Dette gør Randers Fjord til landets artsrigeste, da mange såvel ferskvands- som saltvandsfisk storstrives i den næringsrige fjord, som modtager og afleder alt vandet fra den 150 km lange Gudenå.

I dag er laksen tilbage i Gudenåen - omend kun opretholdt af massive årlige udsætninger. Og havørreden har det bedre end i mange år. Vandkvaliteten er blevet bedre, og fiskene har fået adgang til mange nye gydepladser i ikke mindst de mindre tilløb til å og fjord.

Randers Kommune vil gerne styrke fisketurismen på den lange og smalle fjord med de helt specielle fiskemuligheder. Derfor søgte kommunen om øremærkede kroner fra de såkaldte L.A.G. midler. Pengene skulle bruges til en afrapportering af fiskemulighederne og en efterfølgende evaluering af det rekreative fiskeris økonomiske potentiale på Randers Fjord.

Rapporten blev udarbejdet af Dansk Videncenter for Sportsfiskeri - af undertegnede - og forelå kort efter årsskiftet med konkrete tal på omsætningen og ditto bud på egnede tiltag til gavn for det rekreative fiskeri med stang og line.

Rapporten er endnu ikke frigivet, men vi vender tilbage med konklusionerne, når Randers Kommune har tygget sig igennem de 84 sider.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


12. januar 2014




25 år ved Gudenåen


Tiden går, og det er nu præcis 25 år siden, at Randers Kommune besluttede sig for at genindføre Gudenå-laksen, som jo blev udryddet med bygningen af Tangeværket tilbage i 1920'erne. Fire år efter anlægget af værket blev den sidste naturligt producerede Gudenå-laks fanget, og den eneste østjyske laksestamme var hermed endegyldigt udryddet.

I 1987 besluttede Randers Byråd så at starte et storstilet lakseprojekt med tilskud fra EU. Gudenåens Laksefond var aktivt medvirkende og hyrede undertegnede til at skrive en debatbog om netop Gudenå-laksen. Det blev til bogen "Laks i Gudenåen", der udkom på Gads Forlag, og som siden blev uddelt til samtlige medlemmer af Folketinget.

Under slogans som "Randers Fjord fri for garn" og "Laksen tilbage til Gudenåen" gik lokale sportsfiskere til kamp mod garnene og for indførelsen af en ny laksestamme i landets længste vandløb. Den gamle var jo endegyldigt udryddet, og man havde endnu ikke fundet ud af, at der stadig fandtes oprindelige laks i Skjernå - som det eneste sted i Danmark.

På Brusgaard Produktionshøjskole syd for Randers anlagde man Laksehallen, som skujlle producere den nye laks til udsætning i Gudenåen. De første laks stammede fra vandløb i henholdsvis Sverige, Irland og Skotland. Ideen var, at naturen efterfølgende selv måtte udvælge de laks, der var bedst egnede til at etablere en ny Gudenå-stamme. Det lønlige håb var, at man senere ville få åbnet Gudenåen, så laksene kunne slippe forbi spærringen ved Tangeværket - op til de ventende gydepladser, hvoraf de sidste lå på bunden af den kunstige Tange Sø.

Meget vand er løbet i havet siden da. De første nye laks blev flådet den lange vej fra Bjerringbro og til Udbyhøj, hvor de blev sluppet ud i Kattegat. Man frygtede, at for mange laks ellers ville dø undervejs - ædt af gedder, sandarter, knuder og skarver.

Siden da er der hvert år udsat omkring 100.000 styk laksesmolt - nu af oprindelig vestjysk oprindelse. Og i tusindvis er siden som voksne fisk vendt tilbage til Gudenåen, hvor de i dag danner grundlag for en lukrativ fisketurisme. Desværre dog stadig som rendyrket Put & Take, da Tangeværket stadig ligger og spærrer. Genfangsten af tilbagevendende laks er dog så stor, at Gudenåen i 2011 kom ind på Top Ti listen over Europas bedste laksevande!

Det anbefales interesserede at læse min anden bog om Gudenå-laksen: "Gudenåen - Danmarks internationale laksevand". Den fås som traditionel papirbog eller som moderne e-bog fra U-Books og kan downloades fra www.ulnits.dk.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


19. april 2013




Det sølvblanke guld i Gudenåen


Engang var det fiskene, der gav Gudenåen værdi. Siden blev det pramfarten og efter den vandkraften. Sidstnævnte kunne desværre ikke nøjes med at bruge vandet i åen. Nej, den måtte også ødelægge vandmiljøet og livsbetingelserne for åens fisk.

Men tiderne skifter, og Tangeværket synger endnu engang på sidste vers. Det venter kun på dødsstødet fra EU, da det danske folkestyre ikke selv magtede opgaven at fjerne det. Gudenå-laksen, som blev udryddet med Tangeværket, er allerede retableret - omend kun i rendyrket Put & Take udgave, da laksene stadig ikke kan nå deres gydepladser opstrøms værket.

Gudenå-komitteen har netop barslet med en stor rapport over Gudenå-laksens samfundsøkonomiske værdi - en 18-siders rapport udfærdiget af konsulentfirmaet Cowi. Og skønt rapporten er kortfattet, er konklusionerne ikke til at tage fejl af. Hør blot, hvor meget guld der er i den sølvblanke Gudenå-laks, og hvor meget det egentlig koster at opretholde bestanden på kunstig vis:


Der udsættes hvert år 100.000 styk laksesmolt i Gudenåen.

4.000 laks vender hvert år tilbage som voksne fisk - omkring 4 kg tunge.

Hver laks omsætter typisk for op mod 6.400 kroner eller 1.600 kroner kiloet.

Kommunerne langs nedre Gudenå bruger årligt 600.000 kroner på lakseprojektet.

Det betyder en årlig meromsætning på 2.000.000 kroner og op mod 10 arbejdspladser.


Lokalt har kommunerne langs nedre Gudenå tidligere overvejet, om pengene til lakseprojektet mon var givet godt ud - om man eventuelt kunne spare pengene og bruge dem til noget andet og bedre.

Den nye rapport konkluderer heldigvis, at lakseprojektet faktisk er en rigtig god forretning, som endda har flere positive sidegevinster end de målte. Eksempelvis at laksene kan tiltrække nye tilflyttere og skatteborgere til området.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


19. april 2013




Nationalpark Lillebælt


Det er netop lykkedes dansk landbrug at spænde ben for den planlagte Nationalpark Skjern Å. Præcis som det i sin tid lykkedes lokale svinebønder at forhindre, at det smukke Helgenæs kom med i Nationalpark Mols Bjerge.

Derfor barsler Danmarks Naturfredningsforening nu med planer om en "marin nationalpark, som landbruget ikke kan vælte". Som forhåbentlig kan blive en realitet til gavn for miljøet i det smalle, men uhyre strømstærke sund.

Men skal det lykkes, må det hårdhændede trawlfiskeri i det smalle farvand bringes til ophør. Dels overfisker det bestanden af ikke mindst torsk, som ellers ville kunne indbringe mange turistkroner til lokalsamfundet. Og dels ødelægger de tunge trawlskovle totalt bundmiljøet - til stor skade for fiskebestanden samt de øvrige dyr og planter, som lever her. Flere af dem unikke på grund af den hårde strøm, de stejle skrænter og det dybe vand.

Alle danske lystfiskere bør derfor støtte helhjertet oprettelsen af Nationalpark Lillebælt. Trawlfiskeriet bør straks bringes til ophør - ikke blot i Snævringen ved Lillebælt, men overalt i de indre danske farvande. Her har bundmiljøet helt enkelt ikke fysik til det hårdhændede fiskeri med tunge, slæbende redskaber.

Et sådant forbud og en sådan ny nationalpark vil tilføre lokalområdet mange millioner skattekroner, som trawlfiskeriet i dag stjæler fra samfundet - på bundmiljøets bekostning.

Læs meget mere om det store økonomiske potentiale, der ligger og venter i Lillebælt - ved at downloade den nyredigerede rapport gratis her.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


5. maj 2012




1 million havørreder


DTU Aqua og Danmarks Statistik har via en spørgeskemaundersøgelse vurderet, at der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca. 1 million havørreder. Ifølge undersøgelsen fanges 90% af havørrederne med fiskestang, mens kun 10% fanges i garn eller ruse. 

Dette harmonerer utrolig dårligt med tidligere DFU undersøgelser tilbage fra 1997. Undersøgelser, som du blandt andet kan læse om her. Heraf fremgik, at 10-20% af havørrederne tages på stang, mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et garn. DTU har ikke kommenteret disse mildest talt afvigende resultater.

Der blev i 2010 fanget ca. en million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca. 700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk, som derved fik mulighed for at vokse sig større, inden de evt. bliver fanget igen. 16% af havørrederne blev fanget i vandløb - 84 % i saltvand.

Der udsættes ørreder i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning (kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.). De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder årligt.

Udsætningerne betyder en del for fiskeriet, men det er dokumenteret, at man får de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være større bestande i naturlige vandløb, og at vilde fisk overlever bedre end udsatte ørreder.

En årlig fangst på en million havørreder lyder af meget. Men det svarer "kun" til, at en fisker tager ca. en havørred med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.

Fangsterne kan øges væsentligt ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb, hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt bestandene i flere årtier og kan konstatere, at de fleste bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb.

Men i de senere år er der genskabt gode bestande i en del  vandløb, hvor der er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og kan ske i andre vandløb.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


15. december 2011




Flere millioner i havørreden


Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred, som er den danske nationalfisk.

Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn (tidligere Havørredeldorado Fyns Amt) har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.

Derfor er man flere steder i landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der i høj grad baseres på ørreder og en forbedring af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a. på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.

Hertil kommer, at mange andre fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man derfor slår flere fluer med et smæk, når man forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er så sjældne, at de skal beskyttes.

De fleste undersøgelser af ørredbestande og udsætninger af ørreder i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn, som også finansierer udsætning af andre fiskearter samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene for fisk.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


15. december 2011




Fisketurismen omkring Østersøen


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri deltog for nogen tid siden i en større undersøgelse over det rekreative fiskeris betydning i Østersøen. Undersøgelsen blev foretaget af den svenske miljøbeskyttelsesorganisation ved navn "Swedish Environmental Protection Agency" og blev siden udgivet i en stor rapport med svar fra mange organisationer i de forskellige østersølande.

Det er interessant læsning for alle med interesse for vandmiljø og sportsfiskeri. Af undersøgelsen fremgår desværre også, at diverse turistorganisationer stadig ikke har fattet det: At der er store penge i fisketurisme, men at der også skal være fisk at komme efter. Det sidste er jo så indlysende, som noget kan være, men desværre stadig ikke sivet ind hos turistbranchen, der kun formår at tælle hotelovernatninger og campinggæster.

Det er synd og skam og alt for dårligt, idet turistbranchen hvert år modtager masser af millioner af gode skattekroner, som i mange tilfælde blot smides væk - for at sikre plads til tilsvarende beløb på næste års budgetter...

Læs undersøgelsen her og døm selv. Dansk Videncenter for sportsfiskeri er i hvert fald i fint selskab! Du finder os på side 64-69 i rapporten.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


15. marts 2011




På laksefiskeri med Ruslands præsidenter


Der er i stigende grad fokus på det russiske laksefiskeri på Kola halvøen. Siden jeg var der første gang i 1990, er fisketurismen nærmest eksploderet, og det har bragt såvel lokal velstand som stigende fokus på beskyttelsen af atlanterhavslaksen her.

Nu er interessen for Kola nået helt op på højeste plan. I sidste måned hev Ruslands præsident Medvedev nemlig et par dage ud af sin travle kalender og besøgte Ponoi elven for at kaste fluen ud. Med held. Han krogede og landede nemlig tre laks, heraf en blank og nystegen fisk på 7,5 kg.

Præsident Medvedev ved nu af personlig erfaring, hvad den lokale fisketurisme drejer sig om. Han ved derfor også, hvilke interesser og ressurser, der står på spil i det høje nord. Og hvad der bør gøres for at sikre laksens fremtid heroppe.

Da den islandske præsident for nylig var på besøg i Moskva, mødtes han med præsident Medvedev og diskuterede verdenssituationen med ham. Der var fokus på spørgsmål som grøn energi, global opvarmning og nye skibsruter i den nordligste del af Atlanterhavet.

Ved den lejlighed udtrykte Medvedev ønske om snart at besøge Island. - Måske øjner han lidt mere laksefiskeri midt i sin travle hverdag? Det skal i så fald være ham vel undt!

Tidligere på sommeren lod Ruslands forrige præsident Putin sig fotografere i bar overkrop i Sibiriens solbeskinnede ødemarker - med fiskestang i hånd og på jagt efter taigaens store taimen laks.

Og da Putin og Medvedev er gode venner hjemme bag Kremls tykke mure, blæser der givet mildere vinde for den russiske sportsfisketurisme!


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


6. oktober 2010




Dansk Lystfiskeri:


Knap 3 milliarder kroner årligt


Her på Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVCS) i Randers har vi meget længe ventet på resultatet af Fødevareministeriets store undersøgelse om den økonomiske værdi af dansk lystfiskeri. En undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjær Hansen nåede at sætte i gang,  inden hun blev fyret af statsministeren. Inspirationen var ikke mindst en stor svensk undersøgelse over samme emne et par år tidligere.

Vi har efterspurgt en sådan undersøgelse i flere år - ja, faktisk har det været hele udgangspunktet for etableringen af DVCS og dets aktiviteter. I flere år har vi desværre måttet henvise til udenlandske undersøgelser, når der skulle sættes tal på værdien af dansk lystfiskeri og dansk fisketurisme. VisitDenmark formåede ikke at gøre noget ved sagen selv - trods de mange millioner skattekroner, der ellers hvert år tilflyder dem fra statskassen.

Men nu er undersøgelsen foretaget, og nu ligger resultatet klar til beskuelse og evaluering. Vi skal indledningsvis blot præsentere nogle af nøgletallene og vil siden komme med mere udførlige evalueringer af dele af undersøgelsen. - So stay tuned for more on this later!

Fødevareministeriet valgte rådgivningsfirmaet COWI A/S til at forestå opgaven i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut. De overordnede konklusioner af undersøgelsen er følgende:

Næsten hver femte voksne dansker har dyrket lystfiskeri inden for det seneste år. Det svarer til 616.000 mennesker og gør dermed lystfiskeri til en af de helt store fritidsaktiviteter i det danske samfund. 

I international sammenhæng er andelen af lystfiskere i Danmark lavere end i lande som Finland og Sverige, hvor naturen er tættere på mennesket - men højere end i tætbefolkede industrilande som Holland og Tyskland. Vi ligger sågar et par procent højere end vore kolleger i USA, der må regnes som det moderne rekreative fiskeris moderland. Englænderne opfandt det, men amerikanerne udviklede og kapitaliserede det!

Den danske lystfisker er i gennemsnit på fisketur 10 gange om året, og han eller hun bruger i gennemsnit godt 4.000 kroner på sin hobby. Disse tal dækker dog over store forskelle de enkelte lystfiskere imellem. Fire ud af fem lystfiskere ville således gerne bruge mere tid på deres hobby - hvis ellers de kunne af hensyn til familie og arbejdsliv. Det kan mange vist nikke genkendende til?

Undersøgelsen opgør dansk lystfiskeris samlede økonomiske værdi til 2,85 milliarder kroner. Af disse dejlige penge betegnes 1,31 milliard som såkaldt "aktivitetsskabende forbrug" - forbrug, der direkte påvirker produktion og beskæftigelse i danske virksomheder. Resten af forbruget udgøres af moms og afgifter samt import og handel med brugt udstyr. Alt i alt bringer dette lystfiskeriet på højde med golfsporten, der jo normalt forbindes med velhavende mennesker, dyrt udstyr og mange penge i omløb.

Effekten på beskæftigelsen i forbindelse med dansk lystfiskeri anslås til 2.500 arbejdspladser, hvoraf godt 500 alene skyldes udenlandske fisketurister. Mest glæde har man ikke uventet af lystfiskeriet i Syddanmark - tilsvarende mindst i Norddanmark. Det er naturligvis afstanden til det store tyske marked, som gør forskellen.

Sammenlagt indkasserer den danske stat årligt 568 millioner kroner på skatter og afgifter afledt af lystfiskeriet i Danmark.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


7. april 2010




Der er penge i Det Gule Rev


Mens Fødevareministeriet er i fuld gang med den store, landsdækkende undersøgelse over de økonomiske forhold i dansk sportsfiskeri, er undersøgelsen blevet overhalet inden om i det nordjyske.

Det er VisitNordjylland, som har foretaget undersøgelsen i samarbejde med Rederiet "Det Gule Rev" fra Hanstholm. Dette rederi sejler pt. med 5 både og hyrer i tilgift sommerhuse ud til de tilrejsende lystfiskere. Fra oktober 2007 til oktober 2008 blev der uddelt spørgeskemaer til alle, som bookede sig ind på de 5 både til Det Gule Rev.

Det er de returnerede 522 spørgeskemaer - baseret på ca. 3.500 fiskere - der danner grundlag for nærværende undersøgelse. Af de 522 besvarelser var 390 danske, 185 tyske, 1 fra Holland og 9 øvrige. To tredjedele er således danske - den sidste tredjedel tyske. Det er interessant, når man tager i betragtning, at andelen af tyske ferieturister i Thy ligger på omkring 15%. Blandt lystfiskere er tyskerne således dobbelt så kraftigt repræsenteret som blandt turister generelt.

Uanset nationalitet, så er det aldersgruppen 41-60 år, som dominerer - tæt fulgt af aldersgruppen 26-40. Der er flest danske lystfiskere i 26-40 års klassen hos de danske fiskere, mens det fordeler sig ligeligt hos tyskerne. Børn og unge er næsten fraværende i undersøgelsen.

Danske lystfiskere kommer primært fra Sjælland (24%) og Østjylland (23%). Alle landsdele er pænt repræsenteret - Nordjylland, som har kortere til Hirtshals, dog undtaget. Blandt tyskerne er der også en pæn fordeling mellem forbundsstaterne - naturligvis med en overvægt i de nordlige regioner, som ligger nærmest Danmark.

50% af danskerne overnatter - resten tager hjem igen samme dag. Tyskerne derimod tager naturligt nok en overnatning. I snit har danskerne 1 overnatning, mens tyskere, hollændere og andre har godt 6 på et år. Såvel danskere som tyskere fortrækker campingpladser (31%) og feriehuse (54%) som overnatning, mens kun danskerne indlogerer sig på kro, hotel eller vandrerhjem (2% hver).


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


17. november 2009




Kutter og kultur


Ud over havfiskeriet er det også naturoplevelser og kulturseværdigheder, som trækker turisterne. Her ligger tyskerne ikke uventet højere end danskerne - med den nye Nationalpark Thy som et populært mål:


Natur: DK: 16% / D: 24%      Kultur: DK: 13% / D: 29%


Flertallet af både danskere (44%), tyskere (28%) og hollændere (50%) mener dog, at det er havfiskeriets kvalitet (mange fisk og store fisk), der får dem til at vælge Det Gule Rev frem for andre destinationer.

Uanset nationalitet, så kender de fleste Det Gule Rev fra tidligere ture (42%), via anbefalinger fra andre (28%) eller via internettet (19%). 76% havde således fisket her tidligere - i snit 9 gange hver. Der er således mange loyale gengangere. En enkelt opgav, at han havde fisket Det Gule Rev 120 gange!

Og nu til det mest interessante: Pengene! Her viser det sig, at besøgende lystfiskere i snit har et døgnforbrug på kr. 1.805,- hvis de overnatter, og kr. 1.365,- hvis de ikke gør. I første tilfælde udgør selve fiskeriet 59% - i sidste tilfælde 71%.

Lægger man det hele sammen, spytter ca. 10.000 havfiskere årligt på Det Gule Rev i alt 27,5 mio. kr. i den lokale kasse. Heraf stammer 10,2 mio. kr (37%) fra fiskeriet alene, mens 7,9 mio. kr. (29%) stammer fra overnatning. Forplejning og andet kommer ind med hver 17%.

De 27,5 mio. kr giver en afledt beskæftigelse på ca. 35 årsværk (fuldtidsstillinger) samt 9 mio. kr. i moms og skat til stat og kommune. Indtægterne fra Hanstholm svarer til 5% af den samlede turisme i Thy.

Kort sagt: Der er mange penge i lystfiskeriet! Gunda Odgaard fra rederiet siger endda, at flere nationaliteter er underrepræsenteret i undersøgelsen. Således har man betydeligt flere hollændere, end skemaerne fortæller. Og dermed en større samlet omsætning.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


17. november 2009




Tal til eftertanke


Vor samarbejdspartner i USA - International Game Fish Association, IGFA - har igen samlet oplysninger ind, som kan belyse denne verdens urimeligheder, når det gælder erhvervsfiskeri og brugen af verdens fiskebestande. Vi bringer her nogle eksempler i en let redigeret og kommenteret udgave:

Illegale, urapporterede og uregulerede fangster (IUU) udgjorde i 2002 omkring 20% af den samlede verdens fiskefangst. IUU er stærkt medvirkende årsag til overfiskeri og stærkt hindrende for genopbygningen af truede fiskebestande.

Bekvemmelighedsflag (Flags of Convenience ­ FOC) tillader fiskefartøjer at undgå de restriktioner, som gælder i deres egne lande. Flere end 1.200 industrifiskefartøjer sejler under bekvemmelighedsflag, og flere end 1.400 store fiskefartøjer sejler under ukendt flag. Panama hører traditionelt til de foretrukne FOC-lande.

En tredjedel af al seafood i USA sælges som andre arter end de rigtige. I 2006 kontrollerede U.S. Food and Drug Administration (FDA) blot 0.59% af al seafood import, hvorfor der er let spil for fiskesvindlerne.

70-80% af al fisk solgt som red snapper (Lutjanus campechanus) er ikke red snapper, men helt andre og langt billigere fiskearter.70% af al undersøgt grouper (en stor bundlevende havaborre) sælges som enten kulmule (en torskefisk), sej, lubbe, malle eller tilapia. De to sidstnævnte opdrættes og er således god kamuflage af ulovligt landede vildfisk. DNA analyser kan dog hurtigt afgøre den rigtige art.

I 1999 blev 80% af al Patagonisk toothfisk (også kendt som chilensk havbars) fanget og landet ulovligt. Fiskene lever dybt i iskoldt antarktisk farvand og vokser uhyre langsomt. De er derfor meget udsatte for overfiskeri.

I 2006 blev 212.250 tons opdrættet tamlaks solgt verden over som vildlaks. Herved opnås langt højere priser end ellers.

Siden 1960'erne er forbruget af fisk på verdensplan næsten fordoblet per verdensborger. Dette har sammen med forurening sat alverdens fiskebestande under hidtil uhørt hårdt pres.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


9. august 2008




Californien:


Lystfiskere bruger mere end 2 milliarder dollars årligt


En netop afsluttet undersøgelse fra Californien viser, at det rekreative fiskeri med stang og line her årligt omsætter for mere end 2 milliarder dollars - knap 10 milliarder danske kroner. Rapporten, som sammenstykker undersøgelser fra perioden 1996 - 2007, har mange interessante delkonklusioner:

Baseret på undersøgelser fra forskellige vandsystemer konkluderer den blandt andet, at en stangfanget laks eller ørred har en samfundsøkonomisk værdi på mellem 75 og 300 US$ - fra 350 til 1.400 danske kroner. Dette inkluderer alle sportsfiskeriets velkendte ringvirkninger såsom udgifter til grej, fiskekort, transport, guiding samt kost og logi med mere.

Undersøgelsen konkluderer specifikt for Ventura River systemet, at en forbedring af vandmiljøet og fiskebestanden her vil kaste mange penge af sig. Således vil hver ny laks eller ørred indbringe 200 US$ til lokalsamfundet. Altså knap 1.000 danske kroner per fisk. Det er da til at føle på.

Rapporten er udarbejdet og finansieret af græsrodsorganisationen Caltrout, der repræsenterer den engagerede del af staten Californias mere end 2 millioner registrerede lystfiskere. Tallene i den nye undersøgelse viser således, at hver lystfisker i Californien bruger omkring 1.000 US$ om året på sin hobby - knap 5.000 kroner.

Californien er med et indbyggertal på over 35 millioner den folkerigeste stat i USA. Indbyggertallet svarer til 1/8 af USA's samlede befolkning, hvorfor undersøgelser fra Sunny California altid tillægges stor betydning. Endnu engang er det dokumenteret, at der er rigtig mange penge at tjene på et velorganiseret lystfiskeri - når ellers vandmiljøet er i orden og fiskebestandene sunde.


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


24. marts 2008




Sverige:


Lystfiskeriet ti gange større end erhvervsfiskeriet


En ny undersøgelse viser, at svensk lystfiskeri er ti gange større end erhvervsfiskeriet. Fiskeriverket når i undersøgelsen frem til, at det rekreative fiskeri med stang og line har en samfundsmæssig værdi på 1 milliard svenske kroner - svarende til godt 100 millioner euro. Til sammenligning omsætter det svenske erhvervsfiskeri for blot 75 millioner svenske kroner - 8 millioner euro.

Undersøgelsen understøtter den svenske regerings ønske om at reducere fiskekvoter for erhvervsfiskerflåden, så det rekreative fiskeri i stedet kan få glæde af fiskene. Her tænker regeringen specielt på den lukrative fisketurisme. Fisketurismen og det rekreative fiskeri i Sverige har et stort vækstpotentiale, men kun hvis fiskebestandene beskyttes mod et hårdhændet erhvervsfiskeri. Her tænkes specielt på trawlfiskeriet med tunge, bundslæbende redskaber.

Der findes ca. 1 million lystfiskere i Sverige, og heraf bruger de 776.000 udelukkende håndredskaber. Disse danner grundlag for omkring 1.300 fiskerirelaterede virksomheder, hvoraf mange - hvis ikke de fleste - er mindre virksomheder beliggende i øde områder. Til sammenligning beskæftiger fiskerflåden blot 1.000 erhvervsfiskere.

På denne baggrund ønsker Fiskeriverket at omfordele fiskekvoterne, så det erhvervsmæssige fiskeri fremover får mindre og det rekreative tilsvarende mere. Undersøgelsens forfattere mener ikke, at et rekreativt fiskeri udgør nogen trussel mod eksisterende fiskebestande. De konkluderer også, at hvis EU fremover tildeler Sverige nye fiskekvoter, så skal disse ikke automatisk gå til det erhvervsmæssige fiskeri.

Man kunne virkelig ønske sig, at vi i Danmark fik sat tilsvarende tal på - og tanker i gang. Derfor er det glædeligt, at Fødevareministeriet netop nu planlægger en stor og landsdækkende analyse af de økonomiske værdier i det rekreative fiskeri. Ministeriet har indkaldt ansøgninger pr. 1. juni i år, så en egentlig undersøgelse kan løbe af stabelen til næste år.

Interesserede kan læse mere om denne problematik i min bog "Fisken, Vandet og Verden". Eller klikke sig videre rundt på Dansk Videncenter for Sportsfiskeri - på denne hjemmeside!


Yderligere oplysninger fås fra Steen Ulnits på telefon 2332 8988 eller e-mail steen@ulnits.dk.


13. februar 2008




700+ artikler om lystfiskeri, vandmiljø og fisketurismewww.ulnits.dk:






Dansk Videncenter for Sportsfiskeri - Skytten 116 - DK-8920 Randers NV - Denmark

Phone +45 2332 8988 - Mail: steen@ulnits.dk




Grundlagt 2005